Blog

angst

Kender du angstens symptomer?

Af Hanne Aamand
Dato: 16-01-2018

Hvorfor har vi angstsymptomer? Angst viser sig på mange forskellige måder, den kan komme ud af den blå luft eller den kan komme snigende. Mange gange er det først når angsten fylder for meget i hverdagen at man begynder at tænkte på at søge hjælp. Mange er bange for at vise svaghedstegn over ikke at have styr på sig selv, eller at der er ting i hverdagen der er så svære at overskue at skulle gøre eller at kunne håndtere. Hjertet banker og pulsen slår løs og de negativt prægede tanker har taget overhånd. De symptomer som man oplever når man har angst er alle symptomer der på den ene eller anden måde er normale. Man kan sige at det er styrken, længden og intensiteten af symptomerne man mærker og at den tillstand til tider kan være utrolig smertefuld. Men de forskellige symptomer som opleves når angsten er over os, er der en fysiologisk forklaring på.

Hvad sker der i kroppen når symptomet viser sig?

  1. Hjertebanken
  2. Når man er ængstelig eller stresset frigøres hormonet adrenalin til blodbanen. Dette gør, at hjertet banker hurtigere og hårdere. Hjertebanken følger derfor ofte med angstanfald og stressende situationer. Dette er den mest almindelige årsag til hjertebanken og altså en helt normal reaktion fra kroppens og hjertets side. Når vi oplever frygt og angst gør kroppen sig klar til at kæmpe eller flygte og vores muskler har brug for rigeligt ilt og næring som hjerter pumper ud i kroppen til de organer som vi har brug for i situationen.
  3. Sved
  4. Når kroppen har gjort sig klar til kamp opspændes musklerne. Når musklerne arbejder dannes der varme som skal ledes væk for at kroppen ikke bliver ophedet. Dette sker ved at vi sveder.
  5. Rysten
  6. Rysten opstår fordi kroppen får tilført ekstra adrenalin som gør at blodet trækker væk fra din hud. Det betyder, at endnu mere blod tilføres musklerne, så de er klar til kamp eller flugt.
  7. Mundtørhed
  8. For at have energi til at kæmpe eller at flygte sparer kroppen på ressourcerne og holder op med at danne spyt og derved kommer personer med angst til at opleve at de er tør i munden.
  9. Åndedrætsbesvær
  10. I lungerne foregår den livsvigtige optagelse af ilt til de røde blodlegemer, samtidig med at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Når vi hyperventilerer betyder det, at vi ånder mere ilt i lungerne end det, vi har brug for. Samtidigt kommer vi af med mere kuldioxid end normalt. Det øgede indhold af ilt gør ingen skade. Vi mærker heller ikke noget til det. Når kuldioxid i for høj grad udluftes, fører det imidlertid til vigtige forandringer i blodets surhedsgrad (pH-værdi). Det er denne forskydning af surhedsgraden i blodet, som er årsagen til de symptomer fra kroppen, der følger med hyperventilation.
  11. Smerter og trykken for brystet
  12. Når man ånder dybt og hurtigt (hyperventilerer), vil musklerne i brystvæggen blive spændte og ømme. Dette gør, at brystet føles smertefuldt, som om noget tungt står på det.
  13. Kvalme og mave- uro
  14. Når kroppen sparer på energien gøres det ved at dæmpe aktiviteten i vores fordøjelseskanal. Maden vil blive længere i mavesækken og derved give kvalme og som nævnt sparer kroppen på energien ved at dæmpe aktiviteten i fordøjelseskanalen. Derved vil mad blive i mavesækken længere. Det giver uro og kvalme.
  15. Svimmelhed
  16. Svimmelhed opstår når der hyperventileres og når der udluftes kuldioxid der får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen. Oplevelse af svimmelhed er ofte forbundet med en utilpashed og en følelse af at skulle besvime.

angst

Er det angst?

Af Hanne Aamand
Dato: 03-07-2018

Jeg er meget alene, min kæreste arbejder fra 6 morgen til 18 aften. Jeg passer vores datter på 3 år, hun er over det hele. Tankerne kører rundt i mit hoved, for mange tanker, for mange bekymringer. Jeg får heller ikke sovet om natten, jeg lægger og spænder op i hele min krop, jeg vender og drejer mig, sover lidt. Vågner igen igen… På arbejde går det heller ikke godt, i går svandt alt kraften i mine ben og lige pludselig lå jeg på gulvet og var faldet sammen. Jeg havde kvalme og har kvalme hver dag når jeg er på arbejde. Det forsvinder da heldigvis når jeg går hjem. Jeg kan ikke være nogen steder, det er ligesom om der er en panik inde i mig. Jeg går til lægen. Han fortæller mig at jeg ikke fejler noget, men giver mig et kort til en psykolog, som han mener kan hjælpe mig, samtidig med han fortæller at jeg burde gå nogle ture. Tror han jeg er sindssyg… det er jeg i hvert fald ikke, jeg har ikke brug for en psykolog. En nat går det helt gal, vi tilkalder lægevagten, da jeg har det rigtig skidt, jeg kan ikke rigtig fortælle hvad der er galt, jeg har det bare så dårligt i min krop og mit hoved, det hele køre i ring. Vagtlægen kommer og fortæller igen at jeg ikke fejler noget med giver mig nogle sovepiller så jeg kan slappe af og få sovet. Jeg tager en pille og går i seng, og håber på at jeg kan få sovet bare lidt… Jeg bliver bange, rigtig bange, det kan godt være at jeg havde det slemt inden lægen kom, men nu slår hjertet dobbelt så hurtig, mine tanker, jeg rejser mig og går ud og skyller alle sovepiller ud, jeg tør ikke tage flere af dem, jeg bliver skør i hoved… "Er det angst?" .................... Jakob og hans makker kører på Køge bugt, de er på vej hjem efter en uges arbejde på Sjælland, som de har gjort så mange gange før. Jacob får det dårligt, hans hjerte galopere derudaf, det summer og sortner for han øjne og det kramper omkring hjertet, samtidig med at hans vejrtrækning bare bliver hurtigere og hurtigere. Panikken breder sig i ham og han får sin makker til at køre ind til siden så han kan komme ud. Ud og få luft. Jacob ved ikke lige hvad der sker med ham, som han plejer at sige "det er pisse farligt det her". Jacob får lidt ro på sig og henvender sig til sin læge da han kommer hjem. Lægen siger til Jacob han skal slappe og tage den lidt med ro. Jacob fortsætter med at arbejde ude fire dage og tre hjemme. Når han er hjemme går tiden med at bygge hus og at være sammen med vennerne. Jacob opdager at hans krop ikke får slappet af, han er hele tiden bekymret og tænkt hvis der var nogen der opdagede at han havde det så dårligt, så han bruger mange kræfter på at skjule sine symptomer. Endnu engang er Jacob og hans makker på vej hjem fra Sjælland, Jacob bruger meget af sin opmærksomhed på at være opmærksom på sin krop og de symptomer den sender ud til ham og endnu en gang oplever Jacob et anfald hvor han ikke ved hvad der sker med ham, han får det bare utroligt dårligt, igen oplever han at hans hjerte galopere derudaf, det summer og sortner for han øjne, og det kramper omkring hjertet, samtidig med at hans vejrtrækning bare bliver hurtigere og hurtigere. Denne gang får han sin makker til at køre ham på skadestuen, for der må være et eller andet galt med ham. Han bliver undersøgt, fået taget et EKG osv. og får af vide, at han ikke fejler noget fysisk. Tag hjem og tag det med ro… "Er det angst?" Jacob bliver sygemeldt og senere afskediget. (Tilladelse til brug af historie er givet og anonymiseret) "Er det angst?" "Ja det er angstsymptomer jeg og Jacob udviste og ja vi havde hver især angstanfald" Mange mennesker ved ikke hvad det er der sker, når de oplever et angstanfald. Det der sker i deres krop er noget de bliver bange for og mange tror at de måske fejler noget alvorligt. Derfor er der også mange der søger læge når de oplever at have haft et angstanfald.

Symptomer på angstanfald:

  • Hjertebanken
  • Øget puls
  • Brystsmerter
  • Hurtig vejrtrækning/åndenød
  • Mundtørhed
  • Svedige hænder
  • Muskelsammentrækning
  • Rysten
  • Kvalme
  • Svimmelhed

2 måder til førstehjælp når du oplever et angstanfald

  • Tæl koncentreret til 10 så langsomt du kan og se samtidigt tal for dig. Evt. gentag øvelsen
  • Koncentrere dig om din vejrtrækning
  1. Træk vejeret dybt ned i maven alt i mens du tæller til 8
  2. Hold vejret og tæl til 8 imens.
  3. Udånd så langsomt som du kan og gentag.

Det er en rigtig god ide at øve sig på førstehjælpen i gode perioder så den sidder på rygraden. På denne måde vil den være nem at gøre brug af, hvis du rammes af et angstanfald.

angst

Er angst tabu?

Af Hanne Aamand
Dato: 03-07-2018

Er angst et tabu? Det spørgsmål stillede jeg mig selv og mit første svar var ”ja angst er et tabu”. Jeg kom til at tænke på min far, han talte aldrig med mig om min angst, for nær en gang hvor han spurgte mig ”er du snart over det?”. Han forstod ikke at man kunne have det skidt, det kunne jo ikke ses. Jeg lignede jo mig selv. Men jeg havde det rigtig skidt, indeni… Min kæreste han vidste heller ikke hvordan han skulle hjælpe mig. Jeg tror faktisk ikke at jeg fortalte det til nogen, ud over min familie de første år jeg havde min angst. Men er det tabu, ikke at forstå hvad der sker i et andet menneske? Eller hvis man ikke ved hvad man skal sige. Er det så ikke bedre at fortie? Er det tabu ikke at ville fortælle andre om sin lidelse? Eller at tro de ikke vil tale med en, eller at de tror man er sindssyg? Jeg tænkte, er det kun mig der havde den tilgang, eller er der nogen af mine klienter der havde det på sammen måde? Det var der, D har det måske værre end mig, han taler kun lidt med sin far om det, ud over mig som er hans terapeut ellers holder han det for sig selv. ”Det er jo pinligt, ikke at kunne tage vare på sig selv, man er jo svag ” som han siger. Grunde til tabu kan være, hvad man tænker andre tænker om en og om det at have angst eksempelvis:

  • Jeg ved ikke at det er angst jeg har.
  • Jeg tror jeg er ved at blive sindssyg, hvad vil andre sige til at jeg er sindssyg?
  • Jeg er svag.
  • Jeg skammer mig.
  • Det er flovt.
  • Det er skamfuldt at have angst.
  • De andre vil se ned på mig.
  • Jeg mister mit selvværd.
  • Jeg er unormal.
  • Hvad ville de ikke tænke om mig hvis de vidste jeg havde det sådan her?

Men er angst tabu i samfundet, eller er det den angste der føler at de ikke kan vise deres sande jeg over for deres netværk? Min antagelse er at det er den der oplever at have angsten der er bange for at miste sin anseelse i sit netværk. Der er i den seneste tid været en del fokus på angst. DR har kørt en række programmer om angst og DR spurgte allerede tilbage i maj flere unge mennesker om ”hvordan går det” hvilket har fået flere unge mennesker til at stå frem og fortælle om deres angst. Dette henledte mine tanker til hvordan jeg selv blev mødt da jeg begyndte at fortælle om min angst. Der var kun forståelse, det kunne godt være at de ikke forstod hvad det var, men de prøvede. Det er samme konklusion som de unge mennesker kommer frem til i artiklen af Mikael Ørtz Christiansen. De af mine klienter der har turde fortælle deres venner og familie hvad de slås med har oplevet en lettelse og at venner og familie gerne vil prøve at hjælpe dem igennem den angst de har. Tør du stå frem og gå imod de følelser og tanker du møder når du tænker på at fortælle dit netværk om din angst? Du kunne opnå:

  • En indre lettelse.
  • Møde mennesker der kun vil dig det bedste.
  • At mindske det pres du lægger på dig selv når du forsøger at skjule din angst for omverdenen.
  • At vise omverdenen hvem du er, på godt og ondt.

Angst skal ikke være et tabuemne hverken fra det enkelte menneske der står i denne udfordring eller opleve at angst er et tabuemne i samfundet. Ved at være åben om angst kan vi lette presset på de mennesker der går hver dag og har det dårligt.

blå blink

De blå blink

Af Hanne Aamand
Dato: 06-06-2018

Filmen kører i hovedet, jeg kan se de blå blink, høre sirenerne og venter bare på at ambulancefolkene og politiet kommer og kører mig på den lukkede. Jeg ligger i min seng og alt kører på mig, jeg kan ikke finde ro, vender mig hele tiden. Står op, går rundt bare for at lægge mig igen. Jeg kigger på manden der ligger ved siden af og kan ikke forstå at han bare kan ligge der og sove, når nu jeg har det på denne måde. Jeg prøver at vække ham, men han siger bare, at jeg skal lægge mig til at sove. Det kan jeg ikke, for der bliver ved med at køre en film rundt i mit hoved og en stemme der siger; "Du er blevet skør, du er blevet skør, du bliver hentet og indlagt". Jeg blev indlagt denne nat. Det tog mig 2 år ved en psykolog og 7 år før jeg kunne tale om min tid med angst uden at blive berørt. Jeg havde ikke selv råd til psykologhjælp og var heldig at mine forældre trådte til med hjælp, ellers havde jeg ikke vidst hvor jeg skulle gå hen. Dette er 23 år siden jeg fik mit første angstanfald og jeg har ikke haft angstanfald i de sidste 20 år. Man anslår i dag at ca. 350.000 mennesker lider af angst og der kommer nye til hver dag. DR3 og P3 har lige haft fokus på angst med temaet: "Hvordan går det". Angst er ikke et nyt fænomen men er en stærkt stigende sygdom og tilstand. I 2015 var der ca. 140.000 mennesker der led af angst. Berlingske den 07-09-2015: Angst er blevet en folkesygdom. Det har været og er en sygdom med tabu og skam, samtidig med, at det ikke kan ses at man er syg. Jeg kan huske at jeg hellere ville have haft brækket et ben, for så var det da til at forstå at man var uarbejdsdygtig, syg og havde brug for hjælp. Da min angst opstod i tidernes morgen vidste jeg ikke, at jeg skulle have hjælp. Jeg vidste ikke hvad angst var. • Men jeg vidste at der kun var én til at gå gennem denne tid, og det var MIG. • Jeg vidste at jeg havde brug for professionel hjælp, da jeg ikke kunne klare dette alene. Angst er tanker og følelser der er inden i os. Vi kan dele dem med andre, som kan have forståelse og empati for os, men der er ingen der kan overtage den angst vi oplever i os, den er smertefuld og kan gøre os handlingslammet. Det var denne indsigt der gjorde, at jeg arbejdede mig gennem disse smertefulde tilstande, samme med en psykolog der hjalp mig med, at sætte ord på hvad der skete, og gav en forståelse for, hvad der forårsagede denne angst jeg gik med. I dag er jeg fri af angstanfald, men der gik flere år hvor angstsymptomerne kunne komme ud af den blå luft og gerne når jeg skulle lægge mig til at sove. Hjertet begyndte at slå hurtigt, jeg blev svimmel og min vejrtrækning var på kanten til at hyperventilere. Jeg er kommet ud af min angst og arbejder i dag professionelt med mennesker med angst og vil i de følgende måneder dele ud af mine erfaringer. Lad angsten blive et emne vi taler åbent om.